Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Holstenske Schweiz

2. påskedag mandag den 22. april

Vi kører over den dansk-tyske grænse og videre over Kiel til Plön i Holstenske Schweiz. Vi spadserer en tur forbi det smukke Plön Slot, som var ejet af den danske kongefamilie fra 1761-1864.

Efter en god middag sejler vi på de fem søer til den mondæne kurby Malente. Derefter kører vi til Eutin, hvor Katarina den Store opholdt sig på Eutin Slot hver sommer, da hun var en ung pige. Rosernes by var et yndet feriested for rige danskere i 1920’erne. Byen er da også nævnt i sangen “Den sidste turist i Europa”, som Mogens Dam skrev i 1948, og som Lulu Ziegler gjorde til en evergreen. Vi ser slottet og kirken, og hører om den gamle bys spændende historie.

Kr. 695,- som inkluderer bus, guide, middag, sejltur på de fem søer og kaffe.

Afgang fra

Guderup Aktivitetscenter kl. 7.25

OK-tanken, Augustenborg 7.35

Alsion, Sønderborg 7.45

Nybøl Kirke 8.00

Broager Kirke 8.05

Elektrikeren Egernsund 8.10

Ahlmannsparken, Gråsten 8.15

Bageren Rinkenæs 8.20

Bankocenter, Kruså 8.35

Bov Kirke 8.45

Circle-K i Padborg 8.50