

Dronning Margrethe – 50 år på tronen
8. marts 2022 - 19:00 : 21:30
| 150 kr.Dronning Margrethe – 50 år på tronen
Tirsdag den 8. marts kl. 19.00 på Anker’s Restaurant. Marina Fiskenæs
Forfatteren og historikeren Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om “Dronning Margrethe – 50 år på tronen”. Foredraget indledes med suppespisning.
Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at Dronning Margrethe II kom på tronen. Hun har dermed sat sit præg på Danmarks historie gennem et halvt århundrede og er den hidtil næstlængst regerende danske monark, kun overgået af Christian IV.
I foredraget vil Lars Hovbakke Sørensen belyse monarkiets rolle og udvikling i Dronning Margrethes regeringstid og sætte fokus på, hvorfor og hvordan det danske monarki har udviklet sig til et af de allermest populære i Europa.
Undervejs vil han både trække tråde tilbage i tiden og give et bud på, hvad fremtiden vil bringe for monarkiet i Danmark, ligesom han løbende vil sammenligne med udviklingen i de øvrige kongehuse i Europa.
Pris 150,- som inkluderer suppe, foredrag og kaffe og småkage

Forfatteren og historikeren Lars Hovbakke Sørensen holder foredrag om “Dronning Margrethe – 50 år på tronen”.