Zonta Sønderborgs nye bestyrelse. Siddende i midten formanden Astrid Jensen.

Zonta styrker kvinder lokalt

Den lokale Zonta klub har fået nye kræfter i bestyrelsen, heriblandt cand mag. Helle Gyrn, som er bosiddende i Gråsten. Holdet er sat og klar til et spændende år, hvor Zonta internationalt kan fejre 100-års-jubilæum.

Jubilæumsåret markeres med foredragsaften og “Women’s Night Out” arrangement til efteråret, hvor kvinder i alle aldre kan forkæle sig selv og hinanden, mens de støtte op om kampen mod børneægteskaber.

Foreningen støtter forskellige tiltag med piger og kvinder i centrum såvel lokalt i form af fx studielegater samt nationalt og globalt i form af økonomiske bidrag til større internationale indsatser.

Således støtter Zonta kampen mod børneægteskaber, en indsats, som også Kronprinsesse Mary har vist interesse for gennem sin rejse til Mali i efteråret 2018, samt kampen mod omskæring af piger. ■