57-årige Vivian Boutrup fik konstateret brystkræft i 2015, men er i dag kræftfri og lever med eftervirkningerne af behandlingen i en tilværelse så tæt på normalen som muligt, og selv om hun lider af overvældende træthed ind imellem, giver det hende energi at opholde sig i naturen.

I 2015 gik i dag 57-årige Vivian Boutrup fra Gråsten til læge, fordi hun mærkede en ømhed i det ene bryst. 

Bange anelser blev bekræftet, da hun fik at vide, det var brystkræft. Vivian Boutrup blev behandlet med kemo og stråler og gik en hård tid igennem med nedture og tvivl på livet. Det ramte også familien hårdt. Ægtefællen og de to børn – dengang i teenagealderen – var selvfølgelig også mærket af hustruens og moderens diagnose.

I dag er Vivian Boutrup fri af kræft. Hun er erklæret rask og har et liv tæt på normalen med familie og gåture i skoven og muligheder for at dyrke interesser som håndbold og naturen.

“Jeg kom heldigvis godt igennem det. Selvfølgelig giver det gener at skulle gennem stråler og kemo. Jeg har snurren i fingrene og kan være helt utrolig træt. Man lærer at leve med eftervirkningerne af kræftbehandlingen og de ar på sjælen, det giver. Trætheden kan være dræbende. Man skal lære at være i det. Kroppen er mærket af behandlingen. Det er ikke noget, man går igennem uden bivirkninger,” siger Vivian Boutrup.

God arbejdsgiver

I starten levede hun efter en kalender. Der skulle ikke være for meget i den. Arbejdsgiveren Vilofoss udviste stor forståelse for hendes sygdomsforløb.

“Det er vigtigt, man har en god arbejdsgiver, der giver plads til, det tager tid at komme tilbage. Jeg skal fortsat planlægge min hverdag nøje for ikke at køre helt død. Jeg har ikke noget at udsætte på nogen. Jeg har fået en god behandling både arbejdsmæssigt og af sundhedssystemet,” fortæller den tidligere kræftpatient, der bortset fra lzoledronsyre til at styrke knoglerne ikke er i nogen form for behandling.

Hverdagen

Hun går ture i skoven og strukturerer sin hverdag, så hun har tid til familien med store børn på 29 og 26 år og sit arbejde, som i dag er på efterskolen i Fynshav.

“Jeg kan kun opfordre folk til at komme til lægen hurtigst muligt, hvis de mærker noget og ikke bilde sig ind, det går væk af sig selv. Selvfølgelig går det ud over ens identitet at miste håret og stå uden for det daglige liv under behandlingen, men det er til at komme over kræft. Livet bliver ikke normaliseret bagefter, men man kan leve med eftervirkningerne, hvis man passer på sig selv. Vi skal være glade for, vi har det behandlingssystem, vi har. Jeg mærker stadig kroppens reaktioner på behandlingen. Det var med at restituere sig så meget som muligt i de tre uger, der gik mellem kemobehandlingerne, for man får det virkelig skidt. Jeg var tryg ved behandlingen. Der blev taget hånd om mig også i min personlige hverdag. Det er selvfølgelig af afgørende betydning,” siger Vivian Boutrup, der ikke har lagt kræften bag sig mentalt og hver dag skal passe godt på en krop, der er kræftfri, men mærket af behandlingen. ■