Der var et fint fremmøde til generalforsamlingen i Vilsbæk-Huset, som er pænt booket med 25 arrangementer, men forventer ved årets udgang at nå op på over 40 arrangementer. 

Vilsbæk-Huset i god gænge

Udlejningerne til større fester ligger på et stabilt niveau med 35-40 årlige  udlejninger.

Det nævnte formanden for Vilsbæk-Huset, Hans Asmussen, på forsamlingshusets generalforsamling, som samlede godt 20 medlemmer.

Husets benyttelse til foreningsaktiviteter er også meget stabilt med 3-4 ugentlige foreningsaktiviteter, øvelokaler for jagthornsblæsere, hygge- og strikkeklubber og kurser.

Hans Asmussen beklagede, at Aabenraa Kommune næsten har halveret støtten til forsamlingshuse. Det gør ondt i en tid hvor energudgifterne er steget voldsomt.

Trods de forringede økonomiske forhold udviste regnskabet et 0-resultat.

Nyvalg

Der var nyvalg til bestyrelsen, idet Pernille Isaack afløste Jette Widding, der ikke ønskede genvalg efter 12 år i bestyrelsen.

Bestyrelsen består herefter af Hans B. Asmussen, formand, Kurt Wolter, næstformand, Fedder Asmussen, kasserer, Tina Jakobsen, sekretær og bestyrelsesmedlemmerne, Ronni Larsen, Trine Rudolph og Pernille Isaack. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. marts 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.