Funktionsleder Knud-Gert Diedrichsen har indtil videre ikke skruet ned for badevandstemperaturen, men det kan komme på tale at sænke vandtemperaturen i det nye år.

Vandet i Bov Svømmehal holder uændret temperatur

Stigende priser på el, vand og varme gør ondt hos Bov Svømmehal.

Selv om de stigende energipriser presser Bov Svømmehal, er badevandstemperaturen uændret.

Billetpriserne er også stadig uændret.

“Vi har faste prisaftaler. Vi har derfor ikke skruet ned for temperaturen i bassinerne. Det eneste tiltag, vi har gjort indtil nu, er at saunaen er lukket for foreninger”, fortæller funktionsleder Knud-Gert Diedrichsen.

Sauna

Det gælder dog ikke for handicapforeningen og heller ikke for offentligheden, som stadig kan tage en tur i saunaen efter endt badning.

I det nye år er man dog bekymret for, at tingene kan se anderledes ud. Det kan være mange penge at spare ved at sænke vandtemperaturen.

“El skal transporteres, og den pris bliver dyrere. Derfor kan vi se en udfordring, når vi kommer ind i 2023. Selvfølgelig ligger der også politiske beslutninger bag, og så må vi tage den derfra”, siger Knud-Gert Diedrichsen.

I de andre omkringliggende kommuner er badevandstemperaturen sænket med 2 grader og saunaerne er lukket for alle. Det kan ende med at blive det samme i Aabenraa kommune i det nye år ■

blank

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.