
Forfatteren Linda Lassen udgiver digtsamling.
Urolige tider af Linda Lassen
Forfatteren og digteren Linda Lassen, Gråsten, udgiver 17. november digtsamlingen Urolige tider på Forlaget Lysvalsen.
Titlen kunne ikke være mere relevant, men det er ikke den politiske situation eller klimakrisen, Linda Lassen forholder sig til.
Digtsamlingen er indfølende reflektion over liv og død, og hvordan forfatteren oplever verden gennem sine snart 75 år.
Linda Lassen runder det halvskarpe hjørne den 1. december. Hun har skrevet et halvt hundrede bøger fordelt på digtsamlinger, ungdomsbøger, skønlitteratur og krimier senest Den Skyldige om mordet på Antik Andersen i Sønderborg i 1967.
Med Urolige tider går Gråsten forfatteren i en hel anden eftertænksom og følsom grøft. Hun spidder vores syn på tilværelsen, skaber stemningsfyldte årstidsbilleder og indgyder håb i personligt og samfundsmæssigt mørke tider. Lysvalsen er et forlag, der satser særligt på lyrikken, hvorfor det var naturligt for Linda Lassen at udgive sin anden digtsamling her.
Hun debuterede faktisk i 1997 med digtsamlingen “Balloner flyver væk”.
“Det er svært at sælge digte, blandt andet fordi mange tror, det også er svært at læse dem. Jeg vil gerne vise, at sådan behøver det ikke være. Man kan godt bruge enkle ord om vanskelige forhold. Humoren bringer både smil og håb. Lysvalsen vover at satse på lyrikken. Det er modigt, synes jeg. Naturligvis håber jeg, Urolige Tider kommer ud til mange læsere,” siger Linda Lassen om sin nye digtsamling, der er let tilgængelig og tager sig kærligt af kendte livs- og hverdags forteelser. ■
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
