Formand for Fårhus Borger- og Ungdomsforening Paul Reinhardt.

Travlt år i Fårhus Borger- og Ungdomsforening

Fårhus Borger- og Ungdomsforening har haft et travlt år med høringer, infomøder og borgermøder om Padborg Energipark, herunder PTX-anlægget og høring om Kommuneplanen.

Det nævnte formanden, Paul Reinhardt, i sin beretning på generalforsamlingen.

Foreningens cykelklub er desværre stoppet, men bestyrelsen håber, at den kan genetableres.

“På legepladsen ved forsamlingshuset, har vi efter et syn fået kasseret trampolinen. Hvis man skal have trampoliner i offentligt rum, er der en række sikkerhedsforhold, som skal overholdes. Det er os, der har ansvaret for sikkerheden, så trampolinen er nu blevet afskærmet, så den ikke kan bruges”, fortalte Paul Reinhardt.

Byfest

Bestyrelsen er i fuld gang med planlægning af byfesten 2025, hvor de igen vil prøve at starte op med et skydetelt. Byfesten sidste år genererede desværre et lille underskud på grund af nedgang i besøgstallet.

Kasserer Olof von Ehrenkrook fremlagde regnskabet, som viste et lille overskud på 2.152 kr.

Nyvalg

Generalforsamlingen vedtog en vedtægtsændring som betyder, at foreningen går fra 7 til 5 medlemmer. Bestyrelsens sammensætningen efter generalforsamlingen er følgende:

Formand Paul Reinhardt, Olof von Ehrenkrook (genvalg), Janina Kütz (nyvalg), Lea Stein og Svenja Klotz. 

Suppleanter er Søren Kornbeck og Dennis Rurup. 

Bilagskontrollanter er Ketty Bøttger og Susanne Nielsen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 25. marts 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.