Artikeldetaljer

Trafiksikring udsat i Egernsund

Teknik- og Miljøudvalget har udsat beslutningen om trafiksikring af Brovej i Egernsund. Begrundelsen er, at udvalget ønsker yderligere borgerinddragelse. Og det på trods af, at forslaget fra forvaltningen bygger på gentagne henvendelser fra en trafikgruppe som Borgerforeningen i Egernsund har nedsat. ”Vi vil gerne inddrage flere borgere. Især de bløde trafikanter skal inddrages i forslaget,” fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard om udsættelsen. Hun er ikke bekymret for, om det betyder at projektet med trafiksikring i Egernsund ikke realiseres. ”Det kommer til at ske. Der er ingen ko på isen,” fastslår hun.

Skrevet af

Lene Neumann Jepsen
Lene Neumann Jepsen Kommunikationskonsulent
Ring 31 17 05 27