Torben Buhrkall er ny bedemand i Gråsten.

Torben Buhrkall er tilbage som bedemand

Gråsten har fået ny bedemand.

Torben Buhrkall fra Alnor vender tilbage i rollen som bedemand, som han aldrig helt lod bag sig.

“Jeg ved, at jeg har overskuddet til at hjælpe andre”, siger Torben Buhrkall, der er kendt for sin rolige natur og evne til at være til stede i de sværeste øjeblikke i livet.

Selv om Torben Buhrkall hele tiden, har hjulpet til som bedemand i weekenderne hos Gråsten og Omegns Begravelses­for­retning, ville han gerne tilbage som fuldtidsbedemand. 

“Jeg har altid sagt til Torben, at hvis han på et tidspunkt igen ville være bedemand, så måtte han endelig kontakte mig,” siger Thomas Helmich, ejer af Gråsten og Omegns begravelsesforretning.

Torben Buhrkall har allerede været en del af Gråsten og Omegns Begravelses­forretning i 3 år fra 2015-2018. 

“Hans erfaring og evne til at lytte og forstå menneskers behov er kvaliteter, der gør ham til en meget dygtig bedemand. Han er rolig, nem at tale med, forstår at lytte, har livserfaring og ikke mindst har han den lokale forankring, der giver ham forståelse i lokalsamfundet”, fortæller Thomas Helmich, som tilføjer, at være bedemand er en ansvarsfuld opgave, hvor man møder mennesker i deres mest sårbare øjeblikke. Det handler om at give en smuk, værdig og kærlig afsked, der matcher de efterladtes forestillinger og behov. Torben Buhrkall har denne fornemmelse indlejret i sin natur, og hans erfaring som bedemand, kirkegårdsmedarbejder, kirketjener og afløser for kirkegårdslederen, har forfinet hans evne til at håndtere denne opgave med både professionalisme og medfølelse.

Lokalt kendt ansigt

Det lokale kendskab er en anden vigtig kvalitet for en bedemand, og derfor betyder det meget for Thomas Helmich, at den nye bedemand er et velkendt ansigt.

Torben Buhrkall er født og opvokset i Stranderød ved Rinkenæs og bor i dag med sin hustru og børn i Alnor. 

Efter mange år som kirkegårdsmedarbejder på Gråsten kirkegård, Kværs Kirke, kirketjener og afløser for kirkegårdslederen, blev han bedemand i Gråsten og Omegns Begravelses­forretning i 2015. Han tog uddannelsen som eksamineret bedemand under Brancheforeningen Danske Bedemænd.

Gråsten og Omegns Begravelses­forretning blev etableret i 1936. Ikke mindst Steffen Jensen førte arven som bedemand videre fra sin far i 1969, indtil Helmich og Søn Begravelsesforretning overtog forretningen i 2001, 

Steffen Jensen er stadig tilknyttet forretningen i mindre grad. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.