Tilde Hallund Tambor og Smilla Asmussen er udtaget til DBU’s landsholdssamling i Vestgruppen.     

Gråstenere udtaget til eliteniveau

To dygtige og flittige U 15 piger fra Gråsten og Broager er blevet udtaget til DBU’s landsholdssamling i Vestgruppen. 

Det drejer sig om Tilde Hallund Tambor og Smilla Asmussen.

Formand for Gråsten Boldklub, Mogens Hansen, er meget glad med udtagelsen.

“Det viser, at selv om spillere kommer fra mindre klubber, som fastholder breddetanken, så kan det godt lade sig gøre at få afprøvet ens evner på eliteniveau”, siger Mogens Hansen.

Begge piger spiller i øjeblikket på klubsamarbejdets U 15 liga 1 hold, som er den øverste ungdomsrække i Jylland. 

“Udtagelsen kan forhåbentlig også give andre af vores mange dygtige pigespillere blod på tanden, ligesom nogle af de piger, som i øjeblikket kører langt for at blive udfordret, vender blikket mod Gråsten og Broagers pigeafdelinger, for de har mange gode spillere og hold i øjeblikket. Derfor er det også glædeligt, at vi kan tilbyde fodbold for piger og kvinder fra de er 4 år og indtil de ikke kan mere”, siger Mogens Hansen.

Den ældste aktive kvindespiller i Gråsten Boldklub er 41 år. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.