Site icon Gråsten Avis

Succesfuld efterårsstævne i Bov IF Petanque

Tolv petanquespillere står på række på en grusbane med præmier i hænderne

Der var præmier til de 5 bedste hold ved efterårsstævnet. Foto: Herbert Johannsen

Tolv petanquespillere står på række på en grusbane med præmier i hænderne

Der var præmier til de 5 bedste hold ved efterårsstævnet. Foto: Herbert Johannsen

Succesfuld efterårsstævne i Bov IF Petanque

Der var både spænding, godt humør og hyggeligt samvær, da Bov IF Petanque forleden afviklede sit store efterårsstævne med deltagelse af spillere fra begge sider af den dansk-tyske grænse.

Hele 32 hold havde tilmeldt sig doublestævnet, hvor klubbens banekapacitet blev udnyttet til sidste plads.

“Med 100 procent udnyttelse af vores baner kan vi rumme 32 hold. Et enkelt hold måtte desværre melde afbud på grund af sygdom, men de 31 hold havde en rigtig god dag”, fortæller formanden Herbert Johannsen.

“Solen skinnede det meste af dagen. Vi fik kun et par kraftige byger, men dem klarede deltagerne med et ’pyt, vi har regntøj med’”, fortæller Herbert Johannsen med et smil.

Tyske spillere løb med sejren

Der blev kæmpet om pointene på banerne, og efter en vellykket turnering kunne præmierne overrækkes til de fem bedste hold.

Førstepladsen gik til Olaf Kogge og Moses Bacchus fra Husum, mens Georg Ahrends og Gunnar Jensen fra AAIG Aabenraa sikrede sig andenpladsen.

På tredjepladsen kom Andreas Creuzberg og Herbert Gyarmarty fra Tarup.

Fjerde- og femtepladsen blev delt mellem Gert Christiansen og Helle Wulf fra AAIG Aabenraa samt Gerhard Barthel og Kadriye Lebro, der sluttede med samme pointtal. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 19. oktober 2026

Skrevet af

Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version