Med det store fremmøde står det klart, at mange ser frem til, at den gamle politigrund snart får nyt liv. 

Stor interesse for nye boliger på politigrunden i Gråsten

Omkring 200 mennesker mødte op, da Gråsten Andelsboligforening inviterede til åbent hus om fremtidens boligprojekt på den tidligere politigrund i Gråsten.

Her kunne byens borgere og andre interesserede høre nærmere om planerne for området, der i mange år har stået ubrugt hen.

Projektet lægger op til opførelse af et nyt alment boligbyggeri på 56 boliger. Der er tale om både etagebyggeri og enfamilieshuse.

Mange af de fremmødte skrev sig straks på interesselisten, og der var livlig dialog om boligtyper, arkitektur og prisniveauer.

Efter planen vil de første beboere kunne flytte ind i starten af 2028 ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. september 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.