Egernsund Vandværk er fra 1985.

Stabil bestyrelse sikrer godt vand

Egernsund Vandværk har netop investeret 1,5 millioner kroner i nye filtre. 

Dermed regner formand Bjarne Bohsen og bestyrelsen med at have sikret kvalitativt drikkevand mange år fremover. 

Det blev fejret med åbent hus med pølser, øl og vand i weekenden, hvor vandforbrugerne kunne lægge vejen forbi og ved selvsyn besigtige de anselige tankanlæg med nye filtre. Fire filtre sørger for for- og efterfiltrering af vandet. De kører på skift og kan køre hver for sig, så der reelt er to vandværker i én og samme bygning til sikring af forsyningen.

“De gamle havde vi haft i omkring 40 år, så det var på tide at få nogle nye. Det er en stor investering, men så er den kvalitative vandforsyning også sikret en pæn årrække ind i fremtiden,” siger den 65-årige formand, der ser et lokalt vandværks fremtid som værende afhængig af en ordentlig vandkvalitet, og at der er folk til at varetage bestyrelsesarbejdet.

Fornyelse

Begge dele er til stede i Egernsund. 

31-årige Tobias Gefke Hansen er et af de nye skud på stammen i bestyrelsen. Formanden har bestredet posten i 26 år, så der er virkelig tale om stabile folk til sikring af Egernsund Vand. 1000 forbrugere tegner sig for et forbrug på 90.000 kubikmeter vand om året. I alt er 750 private husstande i Egernsund og omegn, mens resten er sommerhusejere. Prisen er 15 kroner per kubikmeter med det hele.

Fremtidens udfordring er fornyelse af vandledningsnettet. 

Vandværket på Rendbjergvej 1 er fra 1985. Tidligere lå vandværket i selve Egernsund. Bygningen i det åbne land ligger tæt på to gode vandboringer. Efter de lovmæssige forskrifter er det hegnet ind, så det var noget særligt for forbrugerne at kunne lægge vejen forbi og se, hvor vandet kommer fra. I dagens anledning var det humle, der kom ud af hanerne i ølteltet. ■

Formand for Egernsund Vandværk gennem 26 år Bjarne Bohsen er stolt over med nye filtre at have sikret rent drikkevand til 1000 forbrugere lang tid fremover.

blank

31-årige Tobias Gefke Hansen er som ung bestryrelsesmedlem med til at sikre arvefølgen i Egernsund Vandværk, og det er vigtigt at have folk til at påtage sig ansvaret.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2025

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.