Site icon Gråsten Avis

SprogCaféen besøgte SuperBrugsen

Uddeler Peter Madsen fortalte om Padborg og Omegns Brugsforening og viste rundt i butikken. 

SprogCaféen besøgte SuperBrugsen

20 deltagere og tre frivillige fra SprogCaféen besøgte forleden SuperBrugsen i Padborg, hvor brugsuddeler Peter Madsen tog imod og fortalte om butikkens historie og daglige arbejde.

Under besøget fortalte Peter Madsen blandt andet om Padborg og Omegns Brugsforening samt om, hvordan SuperBrugsen fungerer i hverdagen med varer, personale og kunder. Deltagerne fik også mulighed for at komme med rundt i butikken og høre om de forskellige afdelinger.

Besøget gav deltagerne et spændende indblik i dansk butikskultur og arbejdsliv, og der blev stillet mange spørgsmål undervejs. Stemningen var god og hyggelig, og SuperBrugsen havde desuden sørget for små smagsprøver til gæsterne. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 21. maj 2026

Skrevet af

Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af
Ninna Schrum

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version