Artikelbeskrivelse

Spejderliv populært hos piger

Af Mette Lyngholm Larsen

For tiden er der flest piger, som er medlem af Padborg Spejderne.

Faktisk er 2/3 af medlemmerne piger og kun 1/3 er drenge.

“Det er kun for ganske nyligt, det er blevet sådan”, fortæller Vita Bär, som er leder af Juniorgrenen.

“Det har noget med årstiden at gøre. Drengene synes ikke, det er så spændende at sidde indenfor. De har mest lyst til at være udenfor, så i vinterhalvåret er der mange drenge, der falder fra”, fortæller Vita Bär.

I det hele er der 32 spejdere i Padborg, fordelt på 3 grene. Mini, junior og trop, det er junior grenen, som er størst, og troppen er mindst med kun 2 spejdere i øjeblikket, men efter sommerferien  rykker dPadborg-spejde_30E0322er så mange op, at der bliver 3 fulde grene.

Der er ikke nogle aktive seniorer i øjeblikket, som er grenen for de ældre spejdere. Det er folk fra troppen, der rykker op til senior. Det er meget sjældent folk melder  sig til spejder i den alder.

Spejderarbejdet

Læren om naturen og lære at respekterer den og arbejde med den er det vigtigste, ifølge Vita Bär. Derudover mener hun også, det er vigtigt at få mærker i færdigheder.  Mærkerne er som en belønning for deres indsats, og børnene synes, det er meget sjovt at kunne vise frem, hvad de har lært.

Stine Åkesson Hytting (spejder 6 år), Caya Callesen Marshal, (spejder 1 år) og Milena Lützen (spejder ½ år), er enige i, at det er fedt at være udenfor.

De nyder at være spejdere og synes det er sjovt med møder og løb. De er alle tre enige om, at det er Divi og færdighedsmærkerne, som de ser mest frem til i løbet af  året.

De synes alle de har fået meget ud af spejderarbejdet blandt andet sammenhold og færdigheder.

Hjælp fra forældre

Selvom der er nogle forældre i bestyrelsen, synes Vita Bär det er blevet sværere med tiden at få forældrene til at hjælpe.

“Der er selvfølgelig også mange andre fritidsaktiviteter der trækker”, siger Vita Bär, men hun savner alligevel lidt mere hjælp.

Hun har været med hos Padborg Spejderne i 5 år, men har været spejder før det.

Grænsetroppen Padborg Gruppe blev etableret i Padborg Skov den 12. februar 1952, hvor de mødte op i en gammel jernbanevogn. Der ligger nu en ordentlig spejderhytte derude med masser af plads til aktiviteter for de unge spejdere.