Artikelbeskrivelse

Sognepræsten i Ullerup tager folk med storm

Af Søren Gülck
Det er blevet mere populært at gå i kirke i Ullerup Sogn efter at Lis-Ann Rotem er blevet ny sognepræst.
“Hun gør i den grad en forskel. Vi mærker tydeligt et øget kirkegang og stigende interesse for kirkens arbejde”, siger menighedsrådets næstformand Povl Callesen.
Han peger på, at der var markant færre kirkegængere i den periode, da sognet stod uden fast præst.
“Vores tidligere sognepræst Anders Kingo gjorde det godt, men Lis-Ann Rotem forkynder ordet på en anderledes spændende måde, som bedre er tilpasset vor tid – alt sammen krydret med en god portion nærvær”, siger menighedsrådets formand Randi Bastholm.
Netop præstens umiddelbare nærværd i handling og ord er i den grad blevet godt modtaget i menigheden – ikke mindst af den yngre generation.
“Konfirmanderne er trofaste kirkegængere, og det er glædeligt at se, at også forældrene deltager i gudstjenesterne. Det synes vi er rigtigt dejligt”, siger Randi Bastholm. 
Ullerup-Kirke-Indsættelse-af-ny-præst_30E6079