Orla Skovlund Hansen stiller op som byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet har ny kandidat klar

Orla Skovlund Hansen, Gråsten, er blevet opstillet som byrådskandidat for Socialdemokratiet i Sønderborg Kommune.

Han har altid været politisk interesseret, og han har en stærk passion for en værdig ældrepolitik samt miljø- & klima-, job- og uddannelsespolitik.

“Jeg ønsker at understøtte et attraktivt miljø i midtbyen i Gråsten, hvor både turister og lokale kan trives. Det er vigtigt for mig at fremme et fællesskab, der værner om vores bys unikke muligheder og kvaliteter,” siger Orla Skovlund Hansen, som de seneste fire år har været medlem af Ældrerådet.

Her har han haft mulighed for at arbejde direkte med ældrepolitiske spørgsmål og rådgive byrådet på relevante ældrepolitiske områder.

Det kommende byrådsvalg i november 2025 vil dog betyde, at han ikke genopstiller til Ældreråds­valget, som afholdes samtidig med Byrådsvalget.

Frivilligt arbejde

Orla har i mange år været aktiv i Kræftens Be­kæm­pelse som næstformand i Lokal­foreningen i Sønder­borg og som formand for lokaludvalget i Gråsten, ligesom han også gennem en årrække har været arrangør af Kræftens Be­kæmpelses loppemarkeder på Tor­vet i Gråsten og Det Store Loppe­marked i Ahlmannsparken.

I 2020 tog Orla initiativ til at genstarte Stafet For Livet i Sønder­borg Kommune, hvilket resulterede i, at der blev samlet en engageret arbejdsgruppe, der har nu i 3 år har gennemført Stafet For Livet i Gråsten. 

“Den positive udvikling af Stafet For Livet, som i 2024 nåede op på ca. 300 deltagere, er et vidnesbyrd om, hvad vi kan opnå, når vi står sammen” siger Orla Skovlund Hansen.

”Jeg ser frem til at bidrage til at sikre 4 år mere med Erik Lauritzen som borgmester i en kommune hvor udvikling og trivsel for alle borgere er i centrum”, siger Orla Skovlund Hansen. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 30. april 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.