Der var både sang, glæde og masser af børneengagement, da Gråsten Æblefestival åbnede.

Skoleelever åbnede Æblefestivalen med sang og tegninger

Traditionerne blev holdt i hævd, da Gråsten Æblefestival fredag officielt blev skudt i gang. 

Eleverne fra Gråsten Skole gik i samlet flok fra skolen til havnen, hvor de deltog i åbningsfestlighederne.

Som det hører sig til, blev der sunget æblesange, og i år var det 5. klasses elever, der havde fået æren af at synge for. Med stor entusiasme satte de tonen for en festlig start på årets festival.

Et af de mest ventede øjeblikke var afsløringen af vinderne i tegnekonkurrencen. Men dommerne måtte kaste håndklædet i ringen – niveauet var ganske enkelt så højt, at det var umuligt at udpege én vinder. Derfor blev alle tegninger kåret som vindere til stor glæde for børnene. ■

blank

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 1. oktober 2025

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.