Jubilæet blev behørigt markeret med en festlig sammenkomst på Benniksgaard Hotel.

Sct. Georgs Gildet fylder 80 år

De voksne spejdere i Sct. Georgs Gildet i Gråsten fejrede forleden 80-års jubilæum.

En gang spejder altid spejder, lyder et gammelt motto blandt spejderkammerater.

Det lever gildekammeraterne i Sankt Georgs Gildet i Gråsten i høj grad op til.

Siden stiftelsen af gildet i 1944 har generationer af tidligere spejdere taget en tørn i gildet, for at støtte de unge spejdere i ord, handling og økonomi.

Når det lokale gilde nu runder de 80 år, er der selvsagt et righoldigt lager af minder og historier fra de mange år.

Gildet holder til i Gråstenspejdernes spejderhus på Konkel, som gildebrødrene efter krigen hentede i Rinkenæs. Senere overgav Gildet huset til spejderne, og det var nu gildet, der får lov til at være i huset.

Sct. Georgs Gildet har omkring 10 medlemmer, men gildemester Ulla Larsen håber, at yngre kræfter vil træde til. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 31. oktober 2024

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af

Søren Gülck
Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.