Stemningen var god og hjertelig hele vejen igennem, og arrangementet blev rundet af med en hyggelig kop aftenkaffe. En vellykket og nærværende aften, hvor sangens fællesskab endnu en gang viste sin styrke i Adsbøl Kirke

Torsdag den 5. februar klokken 19.00 lød tonerne ekstra klart i Adsbøl Kirke, hvor der blev afholdt en stemningsfuld sangstafet. Fire lokale sangværter havde sagt ja til at dele deres personlige sangvalg, og omkring 30 fremmødte deltog i fællessangen.

Første mand på gulvet var Hans Christian Andersen fra Adsbøl. Han indledte aftenen med sange, der har fulgt ham gennem livets store milepæle – blandt andet “Blomstre som en rosengård” samt både afskeds- og bryllupssange. Med varme ord fortalte han om betydningen bag melodierne, som publikum derefter sang med på.

Herefter overtog Lone Jørgensen, der med poetisk ro førte deltagerne gennem livets faser. Hun beskrev den første sang som et frø i sin moders mave og den sidste som timeglassets sidste sandkorn – en smuk og eftertænksom ramme for hendes sangvalg.

Fra Grønland havde Tove Weiss sendt sine tanker med fire udvalgte sange, der kredsede om verdens tilstand. Hendes bidrag rummede både utryghed og krig, men også et håbfuldt lys i mørket. Hendes budskab var klart: at vende sig mod sig selv med venlighed – måske vigtigere nu end nogensinde.

Aftenen blev afrundet af John Lindenberg fra Adsbøl, som med humoristiske anekdoter og velkendte melodier skabte smil i kirkerummet. Det var de klassiske sange fra søndagsskolen og juleaftener, der vækkede varme minder hos de fremmødte. ■