
Årets Torvedage i Gråsten løber af stablen fredag og lørdag under overskriften “Sammen om Gråsten”.
Sammen om Gråsten skaber liv på Torvedagene
Fredag og lørdag summer Gråsten af liv, når årets Torvedage løber af stablen under overskriften “Sammen om Gråsten”. Temaet er valgt for at sætte fokus på det stærke fællesskab, der er med til at gøre slotsbyen levende og attraktiv.
“I fællesskab kan vi bare så meget mere. Når vi hjælper hinanden, får vi flere aktiviteter, mere liv og sjove oplevelser, siger formanden for Gråsten Handelsstandsforening, Helle Blindbæk, som med årets byfest ønsker at sende et tydeligt signal om sammenhold og fælles engagement. Handels standsforeningen samarbejder med en lang række lokale aktører, blandt andre Den Kongelige Køkkenhave, Gråsten Æblefestival og mange af byens foreninger og virksomheder. Fælles ambition er at udvikle Gråsten og skabe en by med liv året rundt. “Sammen har vi en by, der skal vokse, udvikles og være levende. Vi er fælles om kærligheden til området, den smukke natur og ikke mindst Graasten Slot”, lyder budskabet fra Helle Blindbæk. Torvedagene byder på oplevelser for hele familien. Gæsterne kan gå på opdagelse blandt et væld af boder, møde lokale foreninger – både nye og velkendte – og gøre en god handel, når butikkerne flytter tilbuddene ud på gaden. Musik Musik i flere genrer danner rammen om festlighederne, mens børnene blandt andet kan opleve trylleshow, prøve kræfter med en klatrevæg og deltage i en række andre aktiviteter. Der er desuden rig mulighed for at nyde mad, is og andre lækkerier. Et af weekendens traditionsrige højdepunkter bliver, når Den Kongelige Livgarde marcherer gennem Gråstens gader og bidrager til den helt særlige stemning, som hvert år tiltrækker både lokale og mange besøgende. Med Torvedagene ønsker arrangørerne endnu en gang at vise, at fællesskab er nøglen til en levende handelsby og at Gråsten står stærkest, når byen løfter i flok.
Se alle billederne
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.


