Uddrag fra Æ Rummelpot 2020. Ellen Trane mod borgmester Erik lauritzen Sønderborg kommunalvalg 2021

Ud af det blå. Det var en kæmpe overraskelse, da Venstres folketingsmedlem i Sønderborg-kredsen og tidligere minister, Ellen Trane Nørby, meddelte, at hun stiller op til borgmester-fight i Sønderborg Kommune. Kampen er ikke vundet, men udfordreren har allerede efterladt siddende borgmester Erik Lauritzen (S) med en kæberasler.

Salget af æ Rummelpot er boomet

Julen varer lige til påske. Det gør den i hvert fald på det sønderjyske satirehæfte æ Rummelpot, hvor en frisk opgørelse viser, at hæftet for femte år i træk har oplevet en stigning i salget.

Æ Rummelpot er Danmarks sidste egnsbestemte satirehæfte. Det er udkommet side 1946 og er hvert år den elskede mandelgave på mange sønderjyske juleborde.

Stigningen i salget glæder ikke mindst redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, som overtog udgivelsen for seks år siden:

“Siden 2015 har vi hvert år oplevet en stigning i antallet af solgte eksemplarer, og 2020-udgaven har solgt 5.243 eksemplarer. Det er 340 flere end året før. Det er lykkedes os at få fat i nye og yngre læsere, og et par opslag i hæftet er reserveret til Ungdomsredaktionen”.

Redaktøren vil heller ikke udelukke, at corona har bidraget til endnu en succes:

“Det har været en hård og trist tid for sønderjyderne, så måske har der rundt omkring været et særligt stort behov for et godt grin. Og det har teamet af tegnere og tekstforfattere helt bestemt leveret – de 56 sider bugner af sjove tegninger, vitser og lokale anekdoter”, siger Gunnar Hattesen.

Redaktionen er allerede i fuld gang med at observere livets gang i Sønderjylland i 2021 – og efter kommunalvalget i november sendes den 76. udgave på gaden. ■

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.