Museumsleder Mads Mikkel Tørsleff

Særudstilling om Genforeningen

Museet Oldemorstoft i Padborg tager igen mod besøgende, efter at museet har været lukket i over 2 måneder.

“I tiden, hvor Oldemorstoft har været lukket, har jeg haft tid til at lave lidt mere forskning inden for mit fag. Desuden har jeg taget nogle online kurser,” fortæller museumsleder Mads Mikkel Tørsleff. 

Udover museumslederen har der været en rengøringskone i gang på museet. Stedet har nemlig mange edderkopper, og hvis der ikke bliver gjort ordentligt rent, udløser edderkopperne alarmen.  Men ellers har stedet været mennesketomt.

Plakater

Nu ser det lidt lysere ud, og der har været flere gæster siden museet igen åbnede. 

“Vi har ikke haft mulighed for at lave de store udstillinger, men det er lykkedes os at hænge en særudstilling op med plakater fra Genforeningen i 1920. Det er interessant, netop fordi det i år er 100 år siden Genforeningen fandt sted,” siger Mads Mikkel Tørsleff. ■

Publikum kan se særudstilling om Genforeningen i 1920.

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80