Byrådsmedlem Susanne Provstgaard (V).

Renere vand i grænselandet

Aabenraa Kommune vil forbedre spildevandsrensningen og sikre grundvandet. 

Det sker ved at transportere spildevand via Gaardeby rensningsanlæg til rensning i Steg­holt Aabenraa og retur som teknisk vand i forbindelse med lukningen af Kollund og Smedeby renseanlæg.

“Det er en proces, vi startede for tre år siden. Vandet i Flensborg Fjord er rig på næringsstoffer og meget forurenet. Vand­udskiftningen er elendig fra Holnæs og ind i inderfjorden. Det påvirker vandkvaliteten meget. Vi vil derfor gerne gøre vort til en bedre vandkvalitet. Det gøres blandt andet ved en effektiv spildevandsrensning,” siger byrådsmedlem Jens Wistoft (V).

”Det bidrager til at passe på grundvandet og til at vi mindsker udledningen til Flens­borg Fjord. Vi vil gerne forbedre vandmiljøet i fjorden,” siger byrådsmedlem Susanne Provstgaard (V).

Byrådet er enige om at sikre økonomi til en målrettet politisk indsats for at gøre Flensborg Fjord til UNESCO biosfæreområde gerne i samarbejde med andre kommuner omkring Flens­borg Fjord. Der er et stykke vej til målet, viser undersøgelser og beretninger om fjordens sundhedstilstand. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.