
Foto: Søren Gülck
Rekordmange til Gråsten Æblefestival
Godt 10.000 mennesker lagde i weekenden vejen forbi Gråsten Æblefestival. Dermed blev årets festival den bedst besøgte i arrangementets 12-årige historie.
Der var trængsel på havnen og masser af liv i Gråsten, da byen i tre dage stod i æblets tegn.
Godt 10.000 gæster besøgte Gråsten Æblefestival, og det er ny rekord.
– Det var fantastisk. Vejret var med os alle tre dage, og programmet appellerede både til unge og ældre, siger formand for Gråsten Æblefestival, Winnie Frølich.
Hun glæder sig især over den store opbakning til festivalen, som gennem 12 år har udviklet sig til en af efterårets store begivenheder i Gråsten.
I det lange telt ved Gråsten Havn var der 60 boder, hvor de mange besøgende kunne gå på opdagelse. Festivalen bød samtidig på aktiviteter og oplevelser for hele familien.
Bag det store arrangement stod også en betydelig frivillig indsats. Omkring 40 lokale frivillige gav en hånd med og var med til at få de tre festivaldage til at fungere. ■

Se alle billederne
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 28. september 2026
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.





