Artikelbeskrivelse

Rejser er på trods af verdens uroligheder stadig efterspurgt

Af Pernille Kjeldtoft Hansen
Hos Reisebüro Vanselow i Citti-park i Flensborg sælger man stadigt flere rejser, selvom verden er i oprør, og den politiske dagsorden er allesteds værende.
’’Vi er bare mennesker. Vi har stadig brug for at slappe af’’, forklarer indehaver Uwe Vanselow paradokset med.
Tendenserne ændrer sig hele tiden, og når der uro ét sted i verden, rejser vi bare et andet sted hen, mener den erfarne rejseguru, der har mere end 25 års erfaring i branchen.
Hans team, der består af 6 tysk- og dansktalende medarbejdere, som er uddannet eller under uddannelse inden for branchen, vejleder hver dag mange tyske og danske kunder om alverdens feriedestinationer og rejsemåder, og selvom der er røre i verden, og mange føler sig tryggest hjemme, er markedet for et rejsebureau stadigt voksende.
’’Verden er jo stor’’, siger Uwe Vanselow, og forklarer hvordan vi hele tiden prøver nye destinationer af.
Selvom lande som Spanien og Tyrkiet stadigt er de mest populære sommerdestinationer og Østrig og Norden er de mest besøgte vinterdestinationer, så er kunderne også begyndt at vende deres øjne mod andre kontinenter.
I Sydøstasien er Thailand særligt populært, men man er også begyndt at spekulere i spændende Myanmar, tidligere Burma, som er nyt på rejsemarkedet med dets nyåbnede grænser.
I Afrika foreslår han Zanzibar – blot 9 timer væk – eller Dubai på den Arabiske Halvø som alternativt til det populære, men uroramte Sharm el Sheikh.
Rejsebureau byder på sikkerhed
Selvom verden for tiden er i oprør og selvom nogle destinationer kan være usikre rejsemål, så er det stadigt sikkert at rejse på ferie forsikrer Reisebüro Vanselow.
Ved at bestille familiens næste ferie igennem et rejsebureau får du som kunde en anden sikkerhed til samme pris, som hvis du selv bestiller din ferie på nettet.
Hos Vanselow er man nemlig uafhængig, og det betyder, at de kan udbyde alle slags rejser fra alle slags selskaber til gunstige priser, fordi de ikke tager noget for deres ydelser som mellemled mellem kunde og udbyder.
Derimod mener Uwe Vanselow, at man hos ham får mere for prisen. Man får sikkerhed, erfaring og troværdige anmeldelser af de enkelte hoteller og destinationer, og så slår Vanselow også et slag for muligheden for shuttle-service til lufthavnen.
Som noget ganske nyt har Rejsebüro Vanselow nemlig etableret sin egen shuttle, der kan hente og bringe både tyske og danske kunder til og fra lufthavnen, så man som rejsende kan slappe af og ikke skal tænke på transport og parkering.
Ferie er altid efterspurgt
Både danske og tyske er kendt som nogle af de mest rejselystne folkeslag, det være sig både unge, børnefamilier og seniorer.
”Dét at rejse repræsenterer nemlig frihed, afslapning og gode oplevelser og det vækker vores sanser og får os til at føle os levende. Vi vil gerne hygge os og når vi er på ferie, er problemerne langt væk”, fortæller Uwe Vanselow.
Sikkerheden findes i sidste ende ikke, mener han, og derfor sidder vi ikke bare hjemme, når der er røre i verden.
’’Sådan er det. Det er vores kultur at rejse og opleve, og det bliver vi ved med’’, fortæller den erfarne rejsevejleder. 
Uwe Vanselow mener, at det at rejse repræsenterer frihed, afslapning og gode oplevelser og får os til at føle os levende. Foto Dieter Skovbo