Artikelbeskrivelse
Reimer Hansen får Dronningens fortjenstmedalje
Af Ditte Nielsen
Padborg Fjernvarme holdt forleden generalforsamling på Bov Kro, og de godt 50 fremmødte fik sig lidt af en overraskelse, da formanden Jan Riber Jakobsen bad om ordet og overrakte Den Kongelige Belønningsmedalje med krone til varmemester Reimer A. Hansen, der gik på pension ved månedsskiftet efter over 40 års virke.
Jan Riber holdt en fin tale, hvor han takkede Reimer Hansen for hans indsats og de mange ting, han igennem årene havde fået sat i gang. Efter talen blev der serveret et glas sekt og råbt et trefoldigt hurra.