
Under nytårskuren var der livlig aktivitet i BHJ Salen.
Projekt i Alnor Strandpark trækker ud
Planerne om at opføre et hus i Alnor Strandpark er kørt fast. Det fortalte formanden for Gråsten Forum, Jakob Petersen, ved foreningens nytårskur.
Gråsten Forum har i en længere periode arbejdet med idéen om at etablere en bygning i strandparken, men samarbejdet med Sønderborg Kommune har vist sig at være vanskeligt.
“Vi skal leje grunden af Sønderborg Kommune. Men vi kan hverken leje eller drifte bygningen på de vilkår, der er lagt op til. Projektet er strandet, og vi bliver måske nødt til helt at droppe det”, sagde Jakob Petersen.
Ifølge formanden har usikkerhed omkring økonomi og ansvar for drift været afgørende for, at projektet nu hænger i en tynd tråd. Gråsten Forum har ikke mulighed for at påtage sig en økonomisk risiko, der kan belaste foreningens øvrige aktiviteter.
Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om projektets fremtid, men udmeldingen ved nytårskuren tyder på, at chancerne for at realisere planerne i Alnor Strandpark er blevet markant mindre.
Om der kan findes en ny model i samarbejde med kommunen, eller om projektet helt opgives, vil de kommende måneder vise. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 22. januar 2026
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
