Artikelbeskrivelse

Pigefodbold elsket i Gråsten

Af Cathrine Semrau
Pigefodbold er meget elsket og populært i Gråsten Boldklub.
Klubben råder over 45 fodboldhold, og otte af dem er pigehold.
Det yngste pigehold er U-9 og det ældste er U-17.
Der er gode muligheder for pigefodbold i Gråsten, og det er også meget eftertragtet. Det er meget forståeligt at mange piger rykker til Gråsten Boldklub, da der er mange baner, mange hold og gode trænere. Selvom Gråsten er en mindre by, er der nok med muligheder.
Flere kvinder spiller fodbold
Pige- og kvindefodbold har udviklet sig med hastige skridt, og især gennem de seneste år, er der sket meget. I forhold til herrefodbold, er kvindefodbold dog stadig en del bagud.
I 1971 var det kun 1.575 ud af 200.929 DBU’s fodboldspillere, som var kvinder. I 2015 har det udviklet sig til 64.032 ud af 335.459 DBU fodboldspillere, som er kvinder. Det er faktisk gået fra 0,8% kvindelige fodboldspillere til 19% på 44 år. Det er en meget positiv udvikling, som mange synes rigtig godt om.
Blandt pigeholdene i Gråsten er U-17 holdet, som træner mandag og onsdag, og spiller kamp i weekenden.
For pigerne betyder det meget at spille fodbold. Både det at spille fodbold, men også det sammenhold, som de har med med holdkammeraterne, er fantastisk. 