Pelsdyravler: Det må aldrig ske igen

For små to år siden fik pelsdyravler Jens Wistoft på lige fod med landets andre minkavlere aflivet sin besætning i rekordtempo. Det var, da statsminister Mette Frederiksen (S) på et videolink kundgjorde, at alle danske mink skulle slås ned øjeblikkeligt. 

Chokket sidder stadig i mange. Familier er hårdt ramt. Måske slår det for alvor igennem her halvandet år senere, hvor mange i branchen stadig har svært ved at finde deres ben og få fornyet indhold i tilværelsen. Erstat­ning­erne er ikke endelig opgjort endnu.

“Jeg har levet af mine egne penge i halvandet år. Det har de fleste af os,” siger 62-årge Jens Wistoft, Mulsmark ved Kruså.

“Jeg håber, især de unge pelsdyravlere får afgjort deres erstatninger så hurtigt som muligt,” siger Jens Wistoft, som har drevet minkfarm i 35 år med en årsproduktion på 22.000 mink. 

Som formand for Grænse­egnens Mink­avler­forening og pelsdyrproducenternes talsmand blev han orienteret, kort før Mette Frederiksen tonede frem på skærmen 4. november 2020. Siden kom opgøret om, ordren blev udstedt uden lovgrundlag og de politiske diskussioner om konsekvenserne. Tilbage står pelsdyravlere med tomme stalde.

“Vi skal have en tingbogsattest for at kunne komme videre med afviklingen af vore virksomheder. Det vil give os den nødvendige frihed, så vi ikke er stavnsbundet til ejendommen,” siger Jens Wistoft, der kan tale med om, det er psykisk krævende at vente på afviklingen af det, der har været ens livsindhold i en menneskealder.

Erstatning

Han har beholdt et par medarbejdere, hvoraf den ene går og maler og vedligeholder bygningerne. I alt har minkavleren fået udbetalt seks millioner kroner i erstatning for de skind, han normalt leverer til Kopenhagen Fur, men som han nu ikke længere må producere. 

Staldlængerne med tomme bure står ubenyttede hen. Jens Wistoft må ikke benytte dem, mens han venter på statens ekspropriation og den endelige erstatning. 

Han har som pelsdyravler haft en årlig omsætning på over syv millioner kroner.

“Den form for magtdemonstration, der blev lagt for dagen under afviklingen af minkerhvervet, må aldrig ske igen. Embedsmændene bør ikke have den magt, som minkskandalen lagde for dagen. Nu må politikerne komme på banen. Vi har set vildfarne politikere tage vidtrækkende beslutninger, som har gjort det af med et helt erhverv. Hele troværdigheden, respekten og ordentligheden gik fløjten under minkskandalen,” siger Jens Wistoft, der selv er medlem af Regionsrådet og Aabenraa byråd for Venstre.

“Myndighederne signalerede til branchen, at de nok selv skulle stå for aflivningen af besætningerne. Man entrerede med en række rumænske vikarbureauer til formålet. Nogle af deres medarbejdere havde måske nok certifikater til aflivning af mink, som er lovpligtigt, men som vi så på live TV, var virkeligheden en anden. De mennesker havde overhovedet ikke hverken erfaring eller rutine, når de kørte afsted med kasser med halvdøde mink. Det gav mange avlere et stik i hjertet at se billederne af dyreplageri oven i alle de andre hændelser, vi havde været udsat for. Til sidst blev avlerne nødt til selv at tage affære og få aflivet og delvist pelset så mange dyr som muligt,” fortæller Jens Wistoft, der godt kan forstå, nogle af hans kolleger og ikke mindst deres hustruer er blevet ramt hårdt på psyken i kølvandet på den umyndiggørelse.

Soldater

Selv fik han besøg af to soldater fra Skive Kaserne, der på myndighedernes vegne skulle opgøre hans minkbestand. Han fik held af at omsætte de fleste af sine skind, da massakren fandt sted, men sådan gik de langt fra alle. Nogle måtte se deres besætninger blive kulet ned i nordjyske massegrave. Det blev senere besluttet, at minkodslerne skal graves op igen af hensyn til frygten for forurening af grundvandet. Sådan er der så meget omkring de hovsaløsninger, danske pelsdyravlere blev gjort til genstand for.

“Det er ikke så meget aflivningen i sig selv, der optager os i dag, men ønsket om at få udbetalt erstatninger, så vi kan komme videre med vores liv,” siger Jens Wistoft, som er afklaret om, at tiden som pelsdyravler er uigenkaldeligt forbi.  ■

62-årige Jens Wistoft har for længst gjort op med sig selv, at han ikke bliver pelsdyravler igen efter nedlukningen af hans erhverv for to år siden.

Betragtelige staldlænger og arealer, der har huset Mulsmark Mink, skal finde anden anvendelse, når boet engang er gjort op.

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.