66-årige indehaver Egon Albrechtsen fejrer Pagajens fem års fødselsdag med slagtilbud på kajakker.

Pagajen fejrer fem års fødselsdag

I fem år har Egon Albrechtsen solgt kajakker i Pagajen, som ligger på Sct. Pauli i Broager. 

Det får ham til at holde fem års fødselsdagsudsalg. Der hænger kajakker i alle former, materialer og farver langs væggene på Sct. Pauli. 

Indehaveren er ekspert i at rådgive folk.

“Jeg lavede rullekurser i grønlændervending sidste år. Begynderholdt er fyldt op hver gang,” fortæller Egon Albrechtsen, der har danmarksmesteren i grønlænderrul Andreas Holm til at undervise.

Som alt andet bliver kajakker dyrere på grund af transportomkostninger. Der ligger plastik og kul- og glasfiberkajakker i Pagajen.

“Jeg kan sælge nogle af dem til favorabel pris. Det er vigtigt, folk ved, hvad de gerne vil. Nogle vil ro hurtigt. Andre vil have oplevelsen på vandet. Det snakker jeg med kunderne om, når de kommer i butikken,” fortæller Egon Albrechtsen, der selv er gammel roer.

Kajaksælger

Åbningstiden er begrænset til fredag på Sct. Pauli.

“Jeg vil helst have, folk laver en telefonisk aftale, så vi kan mødes i butikken, når de tænker på at købe en kajak. Så kan jeg bedre rådgive,” fortæller han.

Kajakker koster mellem 7000 og 23.000 kroner i Pagajen.

“Jeg råder altid folk til at tage et kursus eller melde sig ind i en klub, så de kan få rådgivning af erfarne personer. Det er et spørgsmål om personlighed og formål hvilken kajak, man vælger. Det er vigtigt, sikkerheden er i top. Det er ingen spøg at begive sig ud på vandet. Erfarne kajakroere kan bibringe en viden om, hvad man skal lægge vægt på ved køb af kajak, og hvordan man begår sig i ydre og indre farvande,” fortæller den 66-årige kajak-sælger, der fejrer fem års fødselsdag. ■

Det er med at have det ordentlige udstyr, når man skal på vandet, og Egon Albrechtsen boder for nyttige informationer om kajakker og pagajer.

blank

Nogle går efter at se godt ud, når de roer kajak, andre vil have, det skal gå stærkt, mens andre igen bare nyder udsynet til kysten og det at holde sig oven vande.

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.