Artikelbeskrivelse
Padborg er klar til Black Friday
Af Ditte Vennits Nielsen
Selv om Black Friday oprindelig er fra Amerika, så er den som mange andre amerikanske traditioner kommet for at blive i Danmark.
Kunderne er vilde med denne aften i Padborg, og butikkerne giver gode procenter, hvilket gør Black Friday til én af de store dage for julegaveindkøb.
Bentes Shop har fået et flot parti med modesmykker, som sælges til virkeligt gode priser, uanset førpris.
De klæder det flotte modetøj, der forhandles i butikken. Der er også stadig gode tilbud fra LauRie.
Julesmykke
Bitten Haase fra Jan Jensen Ure-Guld-Sølv har netop lanceret sit nye julesmykke, som hun selv har designet. For hvert solgt smykke går 100 kr. til Julemærkehjemmet, og Bitten Haase har indtil nu kunnet overrække kr. 65.000 til børnene fra salget af de forskellige hjerter i 2010, 2012 og 2014.
Butikken bugner med masser af andre gode julegaveidéer, så der er noget for enhver smag.
Drøn travlt
Hos Sport 1 og Palle ser de rigtigt meget frem til Black Friday.
Sidste år var der drøn travlt, og folk går lidt shop-amok, men det er også muligt at spare penge på julegaven, og der er mange gode tilbud at hente.
Butikken spiller rigtigt i øjeblikket med gode gaveæsker og flotte udstillinger. De tre friske fyre i butikken er altid hjælpsomme og giver gode råd og vejledning og er samtidig altid klar med en hyggesnak.
Hos Hermann & Sögaard er de rigtigt glade for at kunne tilbyde lingeri og nattøj. For det er virkeligt noget kunderne har efterspurgt.
Butikkerne i Padborg Shopping er klar til at tage imod de mange handlende, som helt sikkert finder vej for at gøre en god handel og få julegaverne pakket pænt ind. ♣