Dalida Zukic (th ) ses her sammen med Ferjal Abdel-Aal, som er ansat i Padborg Café.

Padborg Café har fået en god start

I den hyggelige Padborg Café som er åbnet på Tværgade 1 i Padborg, kan gæsterne nyde nogle enkle, men gode retter mad, kaffe med kage og gourmet-is.

Derudover er der også tilbud om morgenbuffet i weekenden, hvis der er tilmeldinger nok.

I cafeen findes forskellige aktiviteter som f.eks. pool bord, bordfodbold og en boksemaskine, så børn og unge kan hygge sig.

Ejeren af ejendommen på Tværgade 1, 38-årige Dalida Zukic, fortæller, at hende og ejeren af det firma, som har lejet lokalerne, Preben Christensen, vurderede at der manglede noget for børn, unge og familier i Padborg.

Stor opbakning

“Der er to ansatte i cafeen, og vi har gjort meget ud af, at stedet skal være hyggeligt. Vi oplever god lokal opbakning” fortæller Dalida Zukic, som flyttede til Padborg for 2 år siden og nu bor ovenpå cafeen. Hun er født i Bosnien og opvokset i Schweiz, og har to børn på 10 og 15 år.

“Vi har indgået en aftale med Kontor Syd om at overtage fotografering til pas og andre ID kort, så vi har oprettet et lille foto studie i et tilstødende lokale, hvor vi kan tage billeder”, fortæller Dalida Zukic, som også vil tilbyde lokale kunstnere at bruge et udstillingsvindue i cafeen. ■

Padborg Café ligger på Tværgade 1 i Padborg.

blank

Cafeen har overtaget fotografering til pasfoto fra Kontor Syd og har indrettet et lille foto studie.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 24. juli 2025

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.