blank

Oktoberfesten i Broager er udsolgt med 672 solgte billetter

Oktoberfest i Broager melder udsolgt

En sikker sællert er oktoberfesten i Broager-Hallen lørdag 7. oktober, som er udsolgt.

“Festen er et tilløbsstykke og alle billetter er solgt af vores 16 fest-ambassadører på ganske få uger”, fortæller festarrangør Michael Jørgensen, som glæder sig over, at der er solgt 672 billetter.

Det er 13. gang, oktoberfesten løber af stablen.

Dørene åbner 16.00, festen starter kl. 17.00 og slutter kl. 24.00.

Der serveres de største schnitzler nord for alperne og der er masser af koldt øl i hanerne samt jägerbombs og andet spiritus.

Overskuddet går til Broager Hallen og Oktoberfesten har de senere år været med til at finansiere nyt hal gulv, opgradering af motionscenteret og praktiske faciliteter til mødelokale.

Partybandet Sju-bi-quadro og hele teknikholdet med lyd og lys er klar til at styre løjerne med tysk stemningsmusik og senere på aftenen mere traditionel dansemusik.

“Vi har i år hyret DJ Ötzi double show ind og han går på scenen i løbet af aftenen og leverer de største schlager hits fra originalen”, fortæller Michael Jørgensen. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.