
28 mænd i deres bedste alder havde en hyggelig aften med ølsmagning på Valdemarshus
Ølsmagning trak fulde huse på Valdemarshus
Mens mange fulgte EM i herrehåndbold, havde 28 forventningsfulde mænd fundet vej til Valdemarshus for at deltage i en stemningsfuld ølsmagningsaften.
Aftenens vært var den lokale ølentusiast Martin Glader, der gennem sine 20 års passion for øl præsenterede 11 forskellige varianter fra Danmark, Finland, Island og Rumænien – med stigende alkoholprocent som aftenen skred frem.
Smagsbordet bød blandt andet på “Fanø Rav”, “Kvajebajer”, “Oraklets Revne”, “Limfjordsporter” og “Life is Perception”. Deltagerne vurderede smagen, farve, duft og skum ud fra individuelle smageskemaer, mens Martin Glader krydrede præsentationen med finurlige anekdoter.
Formanden for Valdemarshus, Carlo Jensen, glædede sig over en vellykket og gemytlig aften, hvor stemningen var høj, og pausen bød på grillpølser med kartoffelsalat. ■

Ved bordene blev der smagt på 11 forskellige slags øl


67-årige ølentusiast Martin Glader fra Padborg stod for præsentationen
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 5. februar 2026
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.
