Der var kø foran Heksehuset for at købe gløgg eller varm kakao med og uden Schuss

Nytårsgåtur på en frostklar solskinsdag

Søndagens traditionelle nytårsgåtur rundt om Niehuus Sø trak igen i år mange deltagere ud i det smukke, frostklare solskinsvejr. 

Ruten på ca. 6 km blev fulgt af omkring 300 glade nytårsvandrere, vurderer Ninna Schrum på vegne af de frivillige i Padborg Friluftsscene.

“For mange er gåturen blevet en fast nytårstradition, og der blev udvekslet mange ‘godt nytår’-hilsner,” fortæller Ninna Schrum.

Turen var som altid arrangeret af Padborg Friluftsscene i samarbejde med Alte Schule Niehuus, og ruten var afmærket med røde hjerter. Nogle startede ved Heksehuset, andre ved Alte Schule Niehuus, hvor der undervejs var mulighed for forfriskninger.

Overskuddet fra salg af gløgg, kakao, småkager, grillpølser og Apfelpunsch går til velgørende formål i LAH Bov og Harrislee. ■

De frivillige og bestyrelsesmedlemmer i Padborg Friluftsscene stod klar til at modtage de mange deltagere. Fra venstre: Wolfgang Schubert (Wolli), Karen Holubovsky, Marianne Dixen og Ninna Schrum

blank

Mange fik en hyggesnak med udgangspunkt i et “godt nytår”

blank

Pitstop på ruten på Alte Schule i Niehuus

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 8. januar 2026

Skrevet af

Helle Hockerup
Helle HockerupLokalredaktør
Ring 22 92 21 19

Fotos af
Helle Hockerup og Ninna Schrum

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.