Annelise Følster, Vibeke Klausen, Heidi Petersen og kasserer Lene Kindberg er glade for den nye flotte butik
med en helt ny disk.
Nyt inventar giver mersalg hos Kirkens Korshær
Kirkens Korshær i Padborg Torvecenter har fået nyt inventar.
Kunderne har taget godt imod ansigtsløftet. Det har betydet, at der bliver solgt ekstra meget, da tøjet bliver præsenteret pænere.
“Vi har også fået mere fokus på nips og isenkram. Det er der nemlig rigtig meget salg i”, fortæller Annelise Følster, der er en af de fem butiksledere.
Der er blevet opsat flotte hylder og ny disk og butikken er blevet malet.
Kirkens Korshær åbnede butikken i Torvecentret i 2003 og kan således fejre 18 års fødselsdag.
Det kommer kunderne til gode med 50% rabat på stort set alle varer i butikken.
“Det er vigtigt at pointere, at vores overskud går til hjemløse og udsatte samt varmestuer i Danmark”, siger Annelise Følster.
Butikken har 23 frivillige men mangler stadig nogle mennesker, der kan afse nogle timer om ugen i den gode sags tjeneste. ■
Tøjet kommer mere til dets rette og kunderne finder ofte nogle gode loppefund.
Skrevet af
Fotos af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.