De nye salonejere, Trine Frank og Nathasia Hjort Pedersen, åbner 1. januar Hårfavoritten i Ulsnæs Centret.

Nye frisører griber muligheden

De to tidligere kolleger får nu fod under egen klippestol. Nathasia Hjort Pedersen og Trine Frank åbner 1. januar salon Hårfavoritten i Ulsnæs Centret.

Trine Frank og Nathasia Hjort Pedersen er kendte ansigter. De to frisører har i forvejen klippet i Teddy’s Salon. Det er indehaveren Teddy Petersen, som har solgt sin salon, som får nyt navn. Fremover vil de to frisører drive salonen som selvstændige og med hver deres cvr-nummer.

Lokale

35-årige Trine Frank har arbejdet i 5 år i Teddy’s Salon. Hun blev uddannet i 2011 og bor i Rinkenæs med sin mand, Christian Carlsen, og børnene Kasper på 10 år og Caroline på 6 år.

Nathasia Hjort Pedersen blev udlært i foråret, hvor hun bestod sin svendeprøve med en bronzemedalje. Hun bor i Alnor med datteren Ina på 3 år.

Nyt skilt på facade

De to frisører ønsker at bevare de mange forskellige muligheder, der er i Ulsnæs Centret.

“Det er vi med til ved at sprænge ud i det og blive selvstændige”, lyder det fra Nathasia Hjort Pedersen og Trine Frank.

De to gæve frisører sætter om kort tid deres eget præg på salonens indretning. Der kommer nyt skilt på facaden, men ellers vil rammerne fortsat være kendte og trygge.

Ejerskiftet markeres ved en reception søndag 7. januar kl. 12:00 til 14:00 på adressen Sundsnæs 17d i Gråsten. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. december 2023

Skrevet af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.