Artikelbeskrivelse

Ny uddeler får ros af kunderne

Af Gunnar Hattesen
Den nye uddeler i LokalBrugsen i Holbøl, Heino Pedersen, får ros af kunderne. Han har nu flyttet rundt på varesortimentet for at gøre butikken mere overskuelig.
Han er faldet godt til i dagligvarebutikken og flytter til sommer med sin kone og 6-årige datter til Holbøl.
Når man handler i butikken, møder man altid Heino Pedersen og hans ansatte med et smil og der bliver gjort meget for, at folk skal føle sig godt tilpas i butikken.
Den nye uddeler fylder 40 år mandag den 7. marts, og det markerer butikken med at tilbyde kunderne gratis morgenkaffe fra kl. 7.30.
Heino Pedersen er oprindeligt fra Hillerød, men efter en uddannelse som salgsassistent i Blistrup Brugs i Nord­sjælland, kom han i 2001 til Super­Brugsen i Løgum­kloster, hvor han blev leder af Frugt- og Grønt­afdelingen. Fem år senere blev han souschef i Brugsen i Kliplev, og ved årsskiftet blev han så uddeler i Holbøl.
“Jeg er faldet godt til i Holbøl, og jeg tror, at LokalBrugsen har en lys fremtid, hvis lokalbefolkningen bakker op”, siger Heino Pedersen. 

Uddeler Heino Pedersen fylder 40 år Arkivfoto

Uddeler Heino Pedersen fylder 40 år
Arkivfoto