Poul Gregers Geil er ny provst i Sønderborg Provsti.

Ny provst bosætter sig i Gråsten

58-årige Poul Gregers Geil tiltræder 1. september som ny provst i Sønderborg Provsti og bosætter sig i en nyanskaffet provstebolig på Dyrehegnet i Gråsten.

Poul Gregers Geil kommer fra en stilling som sognepræst i Alderslyst Kirke i Silkeborg, hvor han har været sognepræst i 15 år.

Udover at være provst skal han fungere en fjerdedel af tiden som sognepræst i Gråsten-Adsbøl Pastorat, hvor han skal afhjælpe sognepræst Hanne Beierholm Christensen.

Poul Gregers Geil er forfatter til bøgerne “Spiller engle fodbold” (2010), “Tanker om bøn: Forsigtige og bramfrie” (2015) og “Fadervor” (2018) – alle tre udgivet i samarbejde med kunstner Anne Marie Johansen.

Han er gift med Bente Geil, der er vokset op på Sundeved og Als. Hun driver virksomheden Strikdesigner, som hun ønsker at flytte til Sønderjylland.

Den nye provst indsættes søndag 3. september i Gråsten Slotskirke. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.