
Ny frisør i Gråsten
I Borggade har Rashdar Said åbnet sin frisør- og barbershop.
Rashdar Said er en stolt mand, og han sætter en ære i at tjene sine egne penge og at kunne forsørge sig selv og sin lille familie.
Han har 10 års erfaring indenfor frisørfaget.
Han har lært de helt klassiske barberinger. Kunderne kan selv vælge, om de ønsker at blive barberet med kniv eller blad.
Sætter man sig i stolen til en klipning, kan kunden vælge, om det skal være med barberkniv eller blad.
Han tilbyder også ansigtsmassage. Mænd kan også købe sig til at få de stride næse-og øre hår væk med en varmvoks behandling.
“Jeg drømte oprindelig om at blive advokat og kæmpe for bedre menneskerettigheder. For at kunne betale for min uddannelse dengang, arbejdede jeg som frisør og barber i Kurdistan”, fortæller 34-årige Rashdar Said, der har levet 6 år i Danmark, og bor med sin kone og 3 børn i Sønderborg. ■
Skrevet af
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.