Karsten Nissen er vikarierende præst i Holbøl.

Ny formand for Holbøl Menighedsråd

Det lykkedes på det ekstraordinære valgmøde i oktober at danne et intakt menighedsråd i Holbøl. 

Ny formand er Rita Jørgensen, der overtager efter Dina Moos. Hun blev formand, da en stor del af menighedsrådet i Holbøl trak sig i januar sidste år. Dina Moos har valgt at overdrage tøjlerne til nye kræfter i menighedsrådet.

Det består nu foruden Rita Jørgensen af Preben Nielsen, Volker Schade, Lise Christensen, Anne Elisabeth Petersen og Karen Margrethe Sørensen. 

Sidstnævnte er den eneste, der fortsætter efter at have været i menighedsrådet hele den forgangne valgperiode. 

Stedfortræder Sonja Larsen og tidligere menighedsrådsformand Lise Christensen er blandt dem, der trak sig fra menighedsrådsarbejdet for næsten to år siden. De er nu vendt tilbage i folden. Den anden valgte stedfortræder er Heike G. Schade.

Karsten Nissen er vikarierende præst i Holbøl, indtil der er fundet en ny sognepræst. Stillingen har været vakant i halvandet år. Det bliver et af det ny menighedsråds første store opgaver at ansætte en ny præst. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 12. december 2024

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.