Sønderjyske Årbøger blev præsenteret på Bov Kro. Yders til højre ses formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Hans Schultz Hansen.

Historisk Samfund for Sønder­jylland har udgivet Sønder­jyske Årbøger, som tager læseren med på en rundtur i Sønder­jylland med nyt om landsdelens historie.

Forfatterne til de syv bærende hovedartikler anvender kildeangivelser, som viser, at der ligger et utal af artikler, bøger og et væld af andet kildemateriale, bag de spændende historier og detaljer i dette års bog.

Bogen blev præsenteret på Bov Kro.

Også i år fremstår bogen med den mest komplette oversigt over, hvad de fleste sønderjyske historiske aktører og andre med sans for den sønderjyske historie har præsteret.

På 32 sider bliver 14 af årets historiske bøger med interesse for sønderjysk historie omtalt og anmeldt af kendere! Og store afsnit i bogen giver indblik i henholdsvis den historiske arbejdsmark i Søn­der­jylland og aktiviteterne på landsdelens arkiver, museer og forskningsinstitutioner.

De syv bærende historier i årbogen 2023

Nr 1: “Den lille Horn­blæser” på Rådhus­pladsen i Køben­havn, rejst i 1899, er i dag et næsten glemt nationalt mindesmærke, men i flere generationer erindrede man derved netop alle de drenge i 14-17-års alderen, de såkaldte “spillemænd”, der deltog i de slesvigske krige. H.P. Holst skrev sit nationale digt, “Den lille Horn­blæser”, der udkom i november 1849, og som med lynets hast blev uhyre populært. Treårskrigen gjorde drengene til befolkningens yndlinge. Men hvem var de. Det skriver Martin Corfix levende om i den første historiefaglige artikel.

Nr 2: Årbogens anden artikel er forfattet af Frederik Lykke Vognsen, der har nærlæst kaptajnsfrue Dorothea Nissens dagbøger. Hun rejste ikke af eventyrlyst eller som opdagelsesrejsende globetrotter; tværtimod. Hun var kaptajns- og bondedatter fra Løjt, der sejlede ud, fordi det var den eneste mulighed, hun havde, for at være sammen med sin mand, og hver femte dag beskrev hun helbredet om bord og giver et interessant kulturhistorisk indblik i livet om bord på et skib på kinafart fra Aabenraa.

Nr 3: Tredje artikel er skrevet af Annette Højen Sørensen og Helge Wiingaard, der sammen fortæller om diplomaten Holger Andersen, der var født i Haders­lev. Forfatterne ser på hans skoletid på Haders­lev Katedral­skole samt på, hvilken betydning den klassiske dannelse havde for hans senere diplomatiske arbejde og hvordan det endte med, at han fik titel af præsident.

Nr 4: Ved Kommunal­valget i november 2021 fik Tønder sin første borgmester fra det tyske mindretal siden 1937. Det var måske passende, Tøn­ders historie taget i betragtning, noterer forfatteren til årbogens fjerde artikel, Emil Bliksted Lange, som ser på byen Tønder og den danske og tyske befolkningsgruppes lokale identitet i forbindelse med byens jubilæum i 1943. Festen skulle egentlig holdes i samarbejdspolitikkens ånd men endte med at finde sted samtidig med, at samarbejdspolitikken brød sammen.

Nr 5: Den nazistiske modterror i Danmark i de sidste måneder af besættelsen 1040-45 blev i Nürnberg i 1946 betegnet som en særlig form for kriminelle handlinger af nazisterne, og Martin Göllnitz ser i sin artikel på den berygtede tyske terror­enhed Peter­gruppens arbejde i Sønder­jylland i 1943-45. En barsk omgang!

Nr 6: Det danske og det tyske mindretal i grænselandet samarbejdede hverken politisk eller principielt i det dansk-tyske grænseland i perioden 1969-1974, men gjorde det rent praktisk inden for rammerne af FUEN, hvis formål det var at arbejde for mindretals-vilkår i et grænseland. Dette paradoks byder på spændende læsning i årbogens sjette artikel skrevet af Anne Rheder Andersen, der har undersøgt, hvorfor og med hvilke målsætninger det danske og det tyske mindretal engagerede sig i mindretalsorganisationen FUEN i perioden 1969-1978.

Nr 7: Rækken af artikler sluttes af med et kommenteret kildeuddrag, hvor Lisbeth Aagaard Lykke beskriver, hvordan sønderjyden Søren Outzen fra Ellum ved Løgum­kloster under orlov i 1916 deserterede fra tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig, og hvad han siden oplevede efter at have krydset grænsen til Danmark. Ar­tiklen bygger på hans publicerede erindringer i For­eningen af Dansk­sindede Sønder­jyske Krigs­deltageres Aar­bog fra 1948 suppleret med gengivelser fra hans breve til hjemmet i perioden 1915-1919, som befinder sig i privat eje. ■