Det var et populært valg, da Ninna Schrum blev udnævnt til Årets Ildsjæl af lokalredaktør Ditte Vennits Nielsen.

Ninna Schrum blev Årets Ildsjæl 2023

Det blev Ninna Schrum, Padborg, som blev Årets Ildsjæl 2023.

Ninna Schrum fik overrakt anerkendelsen ved sankthansfesten i Fritids­parken i Padborg, som blev overværet af 180 mennesker.

Den ærefulde pris blev overrakt af lokalredaktør Ditte Vennits Nielsen, Bov Avis.

“Du er simpelthen en ener. Du har gang i så ufatteligt meget her i vores lokalområde”, nævnte Ditte Vennits Nielsen, som pegede på, at Ninna Schrum blandt andet er engageret i Lyreskovstien, Friluftsscenen, Lokal­foreningen Frøslev Padborg, Ældre Sagen Bov og Troldegruppen, 

“Du er nok det mest positive menneske, jeg kender. Vi håber, du bliver ved rigtigt mange år endnu. Vi drager alle glæde af dit engagement og din måde at være på og vi vil nødigt undvære dig”, sagde Ditte Vennits Nielsen ved overrækkelsen af diplom og gavekort til weekendophold.

Årets Ildsjæl er fundet af en komite bestående af Finn Sørensen, Kollund, Patrick Brygger Jørgensen, Holbøl, Ditte Vennits Nielsen, Padborg. ■

Skrevet af

Gunnar Hattesen
Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Fotos af
Thomas Nielsen

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.