Niels Krause-Kjær er en god fortæller og tog 130 tilhørere i Marina Fiskenæs med tilbage til hans barndoms landbosamfund, som der blev nikket genkendende til rundt om bordene

Restauranten i Marina Fiskenæs var fyldt til sidste plads, da forfatter og journalist Niels Krause-Kjær lagde vejen forbi for at fortælle om sin seneste bog Ude for uden. 

Det er en fiktiv handling baseret på hans barndom på gården Gammel­toft ved Gedved mellem Hor­sens og Skander­borg. 130 opmærksomme tilhørere fulgte hans fortælling.

Den handler om familiens tilværelse som stolte kvægbrugere i det østjyske. 

Faderen sender den fine kvægbestand til slagtning, da Danmark kommer i EF, og landmændene får offentlig støtte til at sætte besætningen ud for at undgå mælkesøer og smørbjerge. En rørende passage i bogen, er da faderen henter sin bedste ko i stalden og trækker den ud til vognmanden.

”Det var imod alt, hvad min far stod for. Han var en dygtig landmand” fortalte Niels Krause-Kjær, der blev sat fri af sin far, der ikke forventede, sønnerne overtog gården.

Færre landbrug

Udviklingen gik i retning af stordrift. Danmark er gået fra 250.000 landbrug i 1960 til 5000 i 2025. Niels Krause-Kjær betegner landbruget i dag som storindustri. Billedet på bogens forside er hans barndomshjem, lige før det bliver revet ned. Hans far fik muligheden for at overtage nabogården, der var dårlig drevet, men det afstod han fra.

“Vi behøver ikke en gård med tre skorstene,” som han sagde og dermed beseglede sin skæbne.

Udgangspunktet er en vandrebog, som faderen skrev sammen med tre andre elever, da de i efterkrigsårene gik på Rødding Højskole. Brevduen – som den blev kaldt – gik på omgang mellem de tidligere elevkammerater. Niels Krause-Kjær måtte på Rigsarkivet for at læse, hvad faderen skrev i vandrebogen.

“Jeg troede, der stod noget om mig, men der stod blot året før min fødsel, at nu gik det bedre efter tørken i 1959, så måske blev der råd til en ny traktor, og måske kom der en lille Sofie til,” grinede Niels Krause-Kjær, der altså skulle have været en Sofie.

Faderen skrev i bogen en måned efter lille Niels’ fødsel, men der stod intet om familieforøgelsen. Blot var skrivet underskrevet med forældrenes navne samt Per og – Niels – så på den måde fik elevkammeraterne at vide, der var kommet en lille ny til. Det var det hele. Der var ikke mange følelser i skriverierne. Det var kød- og mælkepriser, vejr og høstudbytte.

Der var mange ældre til stede med berøring til landbruget. De spurgte interesseret til indholdet i bogen, som der også blev solgt en del eksemplarer af. Flere af dem kendte også til vandrebøger fra højskoler. Ude for uden er den yderste mark, fortalte Niels Krause-Kjær. På spørgsmålet, hvad han mener om det ofte udskældte landbrug i dag, svarede han:

“Jeg er godt klar over, det på mange måder er hårde tider, men i forhold til miljødagsordenen og den grønne omstilling, er der jo ingen grund til at være faktaresistente. Det er noget, vi må forholde os til!”

En kvægbonde i bogen hedder Gunnar Hattesen, som også er navnet på Gråsten Avis’ redaktør. Han inviterede fluks Niels Krause-Kjær til Gråsten, da Gunnar Hattesen erfarede, han var en karakter i bogen. Den rigtige Gunnar Hattesen var også leveringsdygtig i et par landbrugsrelaterede sønderjyske anekdoter, så han og forfatterede supplerede hinanden godt. ■