29-årige Nicolai Jacobsen har spillet i Gråsten Boldklub siden han var 5 år. Nu er han anfører på 1. holdet.

Nicolai Jacobsen – Anføreren med blåt og hvidt blod i årerne

Nicolai Jacobsen har spillet i Gråsten Boldklub siden han var 5 år gammel. I dag er han anfører for Gråsten Boldklubs 1. hold. 

“Jeg har altid rendt rundt og sparket efter en bold,” siger Nicolai Jacobsen om sit liv med fodbold, der begyndte i en tidlig alder.

25 år frem i tiden til i dag er 29-årige Nicolai Jacobsen anfører for Gråsten Boldklubs 1. hold, der efter en forlænget sæson og en lang, sej kamp, lykkedes med at rykke op til serie 1.

En position i startopstilling er ikke en selvfølge. En oprykning til serie 1 betyder også, at man skal være så skarp som nogensinde.

“Du er nødt til at præstere og være i form for at holde din plads på holdet. Dét at man er anfører betyder ikke, at ens plads på holdet er et givet,” siger Nicolai Jacobsen.

Løber og styrketræner

I vinterpausen kan det være svært at holde sig i gang. Men der kan være store konsekvenser, hvis man helt undlader det.

“Hvis man slet ikke laver noget i vinterpausen, og så pludselig giver den gas til træning for at blive klar til de forstående kampe, kan man blive skadet.”, siger Nicolai Jacobsen. 

For at undgå dette sørger anføreren derfor for at holde sig i gang ved jævnligt at løbe og styrketræne.

Det sociale som drivkraft

Det at spille i en enkelt klub i 25 år kan i sig selv ses som en bedrift. For Nicolai Jacobsen har det dog været en meget naturlig følge af én bestemt ting: 

“Det sociale driver mig”, siger han og fortsætter:

“Inden og efter en kamp har lige så stor betydning som selve spillet.”, mener Nicolai Jacobsen.

At mødes 2-3 gange om ugen og få snakket med vennerne er altså en stor del af grunden til, at Nicolai Jacobsen stadig spiller i GB. Han påpeger, at fællesskabet i klubben er eminent. 

“Vores træner (Carsten Kock, tidl. træner i Sønderborg Fremad, red.) har før sagt til mig, at vi er virkelig gode til det sociale her i klubben”, siger Nicolai Jacobsen. ■

Skrevet af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72

Fotos af

Esben Cronback
Esben CronbackReporter
Ring til 26 77 22 72