Morten Latter vil genoplive Gråsten Musikfestival.

Morten Latter genopliver musikfestival

Værtshusholder og restauratør Morten Latter, Gråsten, vil genoplive hedengangne Gråsten Musikfestival.

Festivalen skal løbe af stablen på ringriderpladsen lørdag 3. juni klokken 12-24.

“Vi skal have noget gang i den her by. Jeg lukkede festivalen for otte år siden, fordi den gav underskud, men nu har jeg mod på at puste nyt liv i den igen. Det er i orden, hvis den går i nul. Musikfestivalen plejer at have 300-400 besøgende. Konceptet er en blanding af pop og rock med herværende amatørbands på scenen. Jeg har en ansøgning inde om at få lov at gennemføre arrangementet. Jeg har chancer for at få sponsoreret den store scene,” fortæller Morten Latter, der har draget den festivalerfaring, at det er nok med en enkelt dags musik fra middag til midnat. ■

Skrevet af

Lise Kristensen
Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.