
Bola Suriana har været på over 30 internationale turnéer. De behersker et hav af instrumenter inklusive kopier af gamle indianske instrumenter fra præcolumbiansk tid og har udgivet over et dusin CD`er.
Mexicansk musik i Gråsten
Kultur i Gråsten arrangerer festlig mexicansk musikeftermiddag lørdag 6. september kl. 14.00 i Ahlmannsparken med Bola Suriana.
Bola Suriana spilller og FFKK, Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening udstiller mexicansk inspireret kunst i Ahlmannsparken i Gråsten
De 6 musikere fra Morelia i delstaten Michoacán excellerer i energiske rytmer, fængende melodier og poetiske tekster der gør, at man føler sig inviteret helt ind i hjertet af Mexico.
Musikgruppen har spillet sammen professionelt i mange år. De spiller traditionel musik fra alle områder i Mexico, og deres største mål er at bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til den righoldige mexicanske folkemusik. Foruden mexicansk folkemusik spiller gruppen også medrivende traditionel musik fra andre dele af Latinamerika samt Canto Nuevo (protestsang) og egne kompositioner. ■
Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 4. september 2025
Skrevet af
Hanne Næsborg-Andersen
Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.