Artikelbeskrivelse
Lyse stemmer sang julen ind i Holbøl
Af Per Ihle
Højtiden blev indsunget i høje toner, da der søndag var Lucia optog i Holbøl Kirke i forbindelse med gudstjenesten.
Det var piger fra Grænseegnens Friskole, som gik luciaoptog. Pigerne har i et par uger under ledelse af musiklærer Ane Lundby øvet til præmieren.
Det var et flot syn for de 70 mennesker i kirken, da luciapigerne gik op ad kirkegulvet med deres smukke sang.
Senere i gudstjenesten underholdt de med flere salmer, også på på tysk og engelsk.
På fredag kl. 8.00 er det sidste skoledag inden jul, og da synger pigerne igen i kirken, hvor dagplejebørn, børnehaven og friskolen mødes til afslutning.